torsdag den 3. april 2008

Wikipedia

Har set lidt på wikipedia, men ikke meget, for jeg synes jeg kender den allerede (Jespers matematikopgaver - tegn en stumpvinklet trekant - jamen du skal huske at høre efter når hun forklarer det - det gjorde jeg altså også, men jeg kan ikke huske det) - der er den rigtig god og kommer tit op som noget af det første i google. Jeg er ikke lige ekspert i noget, så jeg har ikke selv lagt noget ind.

mandag den 31. marts 2008

Dokumenter du kan dele

Så har jeg lavet opgaver til Google Docs, og det er da smart - det med at man kan skrive på det samme dokument og få det udgivet som en hjemmeside uden at have forstand på sitecore og hvad det ellers er, det er da blæret. Jeg kunne godt tænke mig at få gjort lidt mere ud af præsentationer - gav mig lidt i kast med det men opgav en lille smule igen.

fredag den 28. marts 2008

Facebook

Nu har jeg oprettet mig selv på facebook, og det er da godt nok noget navlepilleri, men sjovt nok, og godt jeg kom i gang, nu kan jeg vise det til min kære husbond der spurgte mig hvad det egentlig var for noget.

onsdag den 12. marts 2008

Musik

Har lagt cd og netmusik ind. Installeret radio. Dejligt, nu tager jeg hele moletjavsen med til Blåvand i påsken - der er 2 niecer og 2 nevøer + mine egne to, så mon ikke der er basis for lidt support når nu Lars ikke er med?

torsdag den 10. januar 2008

del.icio.us

Meget meget svær titel - del.icio.us, men ok, selvom jeg nu nok tror jeg har det bedst med mine foretrukne på computeren, var det sjovt at se hvem de to andre damer der lige havde lagt samme side på som mig var. Så forstår jeg så ikke hvorfor jeg skulle skrive pseudonym hvis jeg ikke ville have mit fulde navn med, for det kom da med alligevel i form af mit brugernavn jettewr? Og så havde jeg ellers udtænkt sådan et fint psykonym.

mandag den 7. januar 2008

Widgets

Tjah, det skal jeg lige læse lidt mere på - har lavet det men med hjælp. Nu ser jeg lige at der er kommet en ny opgave, pokkers, jeg var lige med en 30 minutters tid, men nu kommer jeg vist allerede bagud igen.

fredag den 4. januar 2008

Meebo

Jeps, så er den klaret. Jeg fik ikke startet nogen gruppechat, men det var fordi ingen af dem jeg havde var på.

GoogleTalk

Jeg oprettede min googleTalk og inviterede kontaktpersonerne i mit netværk med deres roskilde og Slagelse adresser som Lars sagde jeg skulle bruge da der ikke var en liste over gmail adresserne endnu, og så var jeg så heldig at Kirsten S. var på så jeg kunne chatte lidt med hende. Jeg har ellers haft en invitation svævende længe fra en jeg ikke lige kender men som må komme fra Slagelse, hende fik jeg svaret selvom hun ikke var på.

torsdag den 3. januar 2008

LibraryThing - ha det er da nemt

Jo, dejligt at sidde på en stille aftenvagt i skøn og rode med LibraryThing - og jo det er da lige noget for os bibliotekarer, i hvert tilfælde mig, der har en meget ringe hukommelse. Her kan jeg jo liste alle de fantastiske bøger jeg har læst - hvis jeg ikke har glemt dem - anmelde dem, give dem emneord - jeg skrev en mini anbefaling i tags, det var vist ikke meningen men skidt med det, halvdelen kom ikke med alligevel fordi jeg brugte æ osv.

Jeg er forøvrigt lidt fornærmet over at der ikke er andre der har "Attentatet" på, det er ellers sådan en god bog.

Slut for nu.